Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

 

                                        

Vores elskede søn døde fra os kun 39 år gammel.Han var vores et og alt og vi vil altid
have ham i vores hjerter,Gert fik en god artet svulst der startede som 18 årrig,
de kunne ikke operere fordi den sad imellem lille hjernen og store hjernen,så han skulle
i strålebehandlinghan fik 27 stk og fik samtidig opereret en ventil til at tage trykket i
hovedet.Han fik det godt derefter.Gert blev færdig med sin uddannelse som klejnsmed.
Han fik flidspræmie for den opgave han lavede til hans eksamen.Hans kammerater
var utrolig glade for Gert for altid var han klar med en hjælpende hånd.Han opdagedede hans sygdom ved at han fik synsforstyrrelser,når han kørte på knallert.Han kom til øjenlæge,blev så sendt videre til sygehuset.Kom derefter i skanneren.Hvor de kunne se der varen svulst.Overlægen havde fortalt Gert det inden vi var kommet ind til ham,så han var noget chorkeret.
Han skulle til Odense hvor han var igennem en masse undersøgelser,og hvor de tog en masse prøver af svulsten.Det viste sig at den var godartet,så de ville ikke opereret så derfor fik han strålebehandling.
Han skulle have stråler en gang om ugen.De mente at det skulle tage svulsten,
det gjorde den da også,for han havde det godt,han kunne passe sin uddannelse og spille
fodbold med sine kammerater.Han traf Dorthe som 18 årrig.De blev gift i Abil i Tønder
som 25 årrig,fik der to meget skønne børn som var deres et og alt.De flyttede til Horne hvor de fik yderlige tre dejlige børn.Gert fik arbejde ved Vestas .Gert var utrolig aktiv sammen med hans børn,Gert forandrede sig efter ca 10 år.Han begyndte at snuble over ting som han ikke rigtig kunne se.Vi snakkede med ham om at han skulle tage ind på sygehuset.
Det gjorde han han blev skannet.Det viste sig at han igen havde fået en svulst i .side,så han blev indlagt i Odense.Han kom igen skanner.Det viste sig at den nu var ondartet,han blev opereret,men de kunne ikke tage det hele Fordi den lå for tæt ved hoved pulsåren,Så derfor fik han kemo bagefter,De håbede så på at det kunne tage det sidste.Hvad de mente der var store chancer for det kunne.Han skulle i skanner hver halve år. han skulle have Marevan og binyrebarkamol.Der gik ca 1½ år så begyndte han igen at falde,han gik ind i næsten alt,
Vi blev denne gang nød til at banke hårdt i bordet for at få ham indlagt igen.Han blev igen indlagt til operation i Odense,hvor det viste sig at den var vokset igen.Overlægen tog igen det han turde,og bagefter hviste han ikke om han havde været for langt inde,inden han havde snakket med Gert..Men Gert kom igen på benene hvor han fik det godt.Indtil det viste sig at de havde været for langt inde,så han fik nogle rigtig grimme kramper som han fik medicin for.Gert startede igen på arbejde.Men efter meget kort tid måtte han gå på pension.For han kunne jo slet ikke orientere sig til sidst..Han var utrolig træt ind imellem,han sov rigtig meget.Vi fik en samtale med Odense hvor Gert fik at vide,at de ikke turde operere ham mere for svulsten var ved at gå ind på hjerne stammen.Det de kunne tilbyde ham var alternativ behandling,som han tog imod.han regnede med at rigshospitalet ville prøve at operer ham,men det turde de ikke,så han fik piller i kemo form.Det havde nok ingen virkning,
det gik stille og rolig tilbage,men han kunne gå med rolator i meget kort tid,oghan kunne sidde udenfor at nyde solen hvor han bare fulgte hans dejlige børn og når vi var omme at slå græs for dem.Kære Gert du kæmpede bravt.Dorthe tog orlov for at blivehjemme at passe dig.Det gik hurtig ned at bakke med digdu fik flere og flere kramper,og det tog lidt af dig hvergang.
Kære søn vi var hos dig ligeså meget som du selv ønskede det og som du følte vi skulle være,og kære vi gjorde det gerne.