Farvel, lille mor

Mor, dit liv sluttede torsdag d.28. juni 2007. Vi dine piger, Karin og Gunna, holdt dig i hånden til det sidste åndedrag imens vi fortalte dig, at vi var der for dig. Hvis du mærkede os, ville det have glædet dig meget, at vi var der sammen. Det var måske meningen at det skulle ske sådan.

Du var ikke bange for døden, kun for at miste din værdighed. Du forlod aldrig dit “Lille Hus”, som du kaldte dit hjem, uden at være nydelig påklædt med opsat hår og høje hæle, så du fik en rank holdning. Derfor sørgede vi også for, at det var i samme værdige stand du forlod dit hus for sidste gang. Du så så smuk og værdig ud. Hvis du kunne se sig selv, ville du have været meget tilfreds.

Da vi ringede rundt og fortalte dine venner og bekendte at du nu var død, at du endelig havde fået fred, hørte vi igen og igen de samme ord gentaget: “Hun var et godt menneske!”. For os var du lyset.

Vi har nu brug for at give dig offentlig anerkendelse for den rolle du har spillet i vores liv. Du har vist os uendelig tillid, udvist uendelig tålmodighed og tilbudt os uendelig opbakning. Du har været uendelig gavmild med din kærlighed og dit nærvær. Du har været verdens bedste Bedste. Du er i den grad undværlig, og vi savner dig helt forfærdeligt.

Mor, du havde meget hjerterum til andre mennesker, du havde altid plads til endnu en under dine vinger, altid overskud til at hjælpe og støtte dem, der behøvede det. Dit eget liv var i perioder meget svært og meget smertefyldt, og særligt i de sidste par år, med KOL og lungecancer. Alligevel fandt du med din positive indstilling og omsorg for andre altid et overskud frem til at lette stemningen for dem, der omgav dig. “Jeg er vist en værre krykhusar”, ville du nok have sagt, hvis du kunne, da du blev båret ud af huset, og forlod det for sidste gang.

Bisættelsen var en meget meningsfuld anledning til, at få sagt et sidste farvel for mange. Vi føler, at du stadig er hos os i tankerne.

Du var et samlingspunkt for mange, -Sankt Hans vil sikkert ikke være det samme længere for flere af dine naboer, venner, bekendte, tidligere kolleger og familiemedlemmer. Du elskede at have huset fuld af gæster, og som en ægte jysk bondedatter var der altid rigeligt af alt.

Derfor var det vist helt i din ånd, at vi inviterede alle, til kaffe og kage efter bisættelsen hjemme i dit “Lille Hus”.

Tak til alle Jer der deltog og hjalp os med, at sige farvel.

Et af dine sidste ønsker var, at din urne skulle søsættes, et dejligt sted i Øresund ved en enkel ceremoni. Vi arrangerede en smuk tur i sejlskib ud fra Langelinie. Nordøst for Middelgrundsfortet, i internationalt farvand, nedsænkede vi din urne til dit evige hvilested. Vi strøede rosenblade fra din have i vandet ud over skibssiden. Det blev akkurat så smukt som du havde ønsket det.

Mindeinformation

  • Født: 02/03/1942
  • Død: 28/06/2007
  • Fødeby: Fræer
  • Mors navn: Ellen Karlsbjerg (født Nielsen)
  • Fars navn: Lauritz Karlsbjerg

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Seneste lys

  • lørdag d.23/12Savner dig så meget idag ❤️❤...

  • torsdag d.19/01

  • torsdag d.19/01

Tænd et lys Se alle lys

Næste mærkedag

Ingen mærkedage

Del dette minde

Fortæl andre om mindet for Grethe Karlsbjerg Graeser.


Mindet.dk hoej.dk a/s cvr 29192715 Borupvang 3 2750 Ballerup Tlf. 9674 6200 Facebook Send mail