Kære mindet.dk-bruger
Vi har opdateret vores servere. Hvis du skulle opleve problemer, bedes du kontakte os på kontakt@mindet.dk.
Med venlig hilsen mindet.dk
Ditte, Min lillesøster
Ditte, min lille søster, døde d. 6 august 2008. Hun blev kun 8 år gammel. Ditte, min søster mit lys. Mit et og alt. Ditte var den mest livsglade person i verden og det tror jeg at alle som kendte hende også er enige med mig i. Torsdag d. 14 august blev hun begravet og jeg tror, nej jeg ved at jeg aldrig har grædt så meget før. Jeg kunne ikke synge salmer jeg græd og græd bare. Har været til begravelser før, men aldrig med nogen der stod mig så nær. Da jeg så kisten gik det nærmest op for mig en gang til. Jeg så hende igen for mig på hospitalet. Kold. Kold som is.
Det hele startede torsdag, vi var i vores sommerhus og der var nogle tyskere på besøg og det var en af mine veninder også. Ditte var på dette tidspunkt meget glad og gik rundt med sin mobiltelefon som hun var meget stolt over endelig at have fået. Vi spiste frokost og efter noget tid gik Ditte ind på værelset. Hun havde ondt i maven. Jeg gik ind på værelset lidt senere og fandt hende liggende i seng grædende af smerte. Resten af dagen havde hun kraftige smerter og kastede op hele dagen. Indtil Lørdag hverken sov hun eller spiste hun noget. Hun lå bare i smerter. Det gjorde ondt at se på for man kunne ikke hjælpe hende. Hun kom på Holbæk hospital om lørdagen.
I løbet af søndagen fandt lægerne så ud af at det var tarmslyng. De opererede hende om aftenen, søndag aften. Så gik det ellers stærkt. De fandt ud af at den var helt galt. Lægerne ville operere hende onsdag. Hun røg på intensiv og de kunne ikke køre hende på operationsstuen. Hun var ikke stabil allerede inden de bedøvede hende fik hun et hjertestop, men de fik liv i hende igen.
Hun fik 5-6 hjertestop under følge operation og dødede ca. 10 minutter efter kl. 11:45 af endnu et hjertestop. Lige da jeg kom ind af døren og fik at vide hun lige var død, ville jeg ikke tro på det. Kunne ikke forstå det. Men da jeg så skulle ind og se hende. Det er et billede der altid vil være i mit hoved. Hun lå bare der med lukkede øjne og da jeg gik hen og tog i hendes hånd var den kold. Helt kold. Is kold. Det løb mig koldt ned af ryggen og jeg havde bare lyst til at kaste rundt med alt hvad der var i rummet. Men i stedet begyndte jeg at græde. Jeg stod der og græd længe.
Jeg måtte til sidst gå ud. Efter en times tid gik jeg derind og denne gang alene. Det var forfærdeligt og jeg græd, men jeg fik snakket med hende en sidste gang. Selvom det lyder skørt, måske sygt, men jeg følte virkelig at jeg fik en chance for at sige farvel og jeg følte at hun var tæt på mig. Jeg følte mig så tom, men samtid så fuld. Fuld af følelser. Jeg græd meget og endnu mere da jeg kom hjem og så hendes værelse. Jeg satte mig bare ind på hendes værelse og græd. Jeg kunne ikke stoppe.
Jeg græd om natten. Jeg græd næste dag. Men så stoppede det. Jeg følte mig tom. Tom for tårer. Kunne ikke græde mere. Ditte gjorde mig hel. Hun fuldendte mig. Det følte jeg og føler jeg lidt stadig. Jeg var bange. Lyder mærkeligt, men bange for at gå tabt. Tabt i glemsel. Det giver ikke mening. Intet giver mening. Hvorfor skulle et så ungt menneske tages fra os. Denne verden. Hun gjorde ikke andet en at elske. Elske Verden. Elske mennesker.
”Det værste er at elske for når man elsker må man også miste”
Det er så sandt som det er sagt og jeg tror også først det er nu at det går op for mig hvad disse ord betyder: “Sne kan smelte, Is kan tø, men min kærlighed til dig vil aldrig dø.”
“Sometimes it feels like things never gonna change, but then you look back and realize they’ll never be the same”
Min kæreste Ditte
Jeg tænker stadig tit på dig. Det er meget sjældent at der ikke går en dag, men det at du er der, det at jeg kan mærke dig gør mig alligevel glad. Jeg synes bare du skal vide du stadig fylder rigtig meget også selvom jeg har fået mig en utrolig dejlig kæreste og jeg er ikke et sekund i tvivl om at hvis du mødte ham så ville du synes godt om ham. Du vil aldrig blive glemt, du kan ikke glemmes og skal ikke glemmes. You completed me !
Knus, kram og kys
Fra din Storesøster, Rebecca
Din Storesøster