Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Der var engang en smuk lille pige med de klareste øje og det kønneste lille ansigt, som måtte forlade sin mor og far alt, alt for tidligt. Hun vandrede op til Gud og blev modtaget af en masse engle – nogle af dem havde ventet på hende fordi, de kendte hende som familie. Og de ville tage sig godt af hende, når nu hendes mor og far ikke kunne følge hende. Hvert år ved Allenhelgen plejede de små og større engle at tænde et lys og følges rundt med Gud i Paradisets smukke have.
Men hvert år sad den lille pige alene tilbage med sit utændte lys i hånden. Hun så så bedrøvet ud! Èn af englene spurgte den lille pige, hvorfor hun ikke ville tænde sit lys og gå med de andre ind i Paradisets have. “Fordi, hver gang jeg prøver at tænde mit lys, slukkes det af min mors tårer”.

Det siges, at den største sorg, der kan overgå nogen,
er at overleve sit eget barn.
Det siges også at ikke al sorg kan vendes til glæde,
men at glæden, hvis den næres, kan skinne så kraftigt,
at sorgen næsten ikke kan ses.