Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

MANDAG D. 10/3-08

Dennis havde trods hans tidlige alder allerede taget stilling til hvordan han ville væk her fra jorden når han skulle væk.
Der blev ikke holdt nogen begravlese men en mindehøjtidighed så alle der kendte Dennis kunne komme og sige det sidste farvel.
Dennis var ateist og ville derfor ikke have nogen præst skulle tale over ham.
Han blev efter hans eget ønske brændt sammen med hans trommestikker og hans OB-bluse.

BEDEDAMEN STYREDE hele mindehøjtidigeheden for os. Og efter hvad jeg har fået fortalt, gjorde hun det meget godt:

Nu er han taget fra os
Som I en gang fik givet
Nu favner døden ham
Der for os var selv livet
Intet bliver mere helt som der var herefter
For sorgen river i os, med kærlighedens kæfter.

Vi er i dag samler for at tage afsked. Men også for at mindes Dennis.

Dennis havde sine meninger, og han havde midet til at have dem
Han lænede sig ikke op af tradiotioner, ritualer eller nogen Gud, men lænede sig op af jer, han delte sine dage med.
Nu må I læne jer op af hinanden. Dele alt det I har fået og givet igennem Dennis.
Og minde hinanden om, hvad I alt har nået sammen i den korte tid han var her.

Dennis kendte I. I har hver især oplevelser og tanker om ham.

Familien har ønsket at imødekomme de holdninger som Dennis stod for. Han ville ikke være centrum eller tales om.
Ikke være i kirke eller have en fremmed til at tale over ham.
Vi ved også at I har brug for at få sagt farvel, være samler omkring ham en sidste gang. Minde hinanden om at I må leve videre, med sorg og savn, men også med minder, gode minder om Dennis.

I må gerne komme med en sidste hilsen her.
Hvis I kan, vil vi gerne at i kommer herop (ved siden af kisten) så allekan høre hvad der bliver sagt.

Blomsterne bliver kørt op til Vinding Kirkegård.
I morgen vil Urnen blive sat ned i et gravsted hvor Dennis mormor ligger.
Det foregår med den nærmeste familie.
Men stedet vil også være der for jer der har behov for at komme et sted for at mindes.

Tak til alle jer der er kommet i dag. Blomsterne, de mange hilsner der er kommet til familien, på SMS, pr. brev eller hvor de nu kom. Alt har har varmet i denne svære tid.

BEDEDAMEN HAVDE OGSÅ fundet et digt, som jeg synes passer meget godt til hvordan Dennis ville have livet skulle fortsætte når nu han ikke er mere:

Døden er ikke noget.
Jeg er bare lige gået ind i værelset ved siden af.
Hvad vi var for hinanden, er vi stadig.
Kald mig ved det navn du plejede, tal til mig lige så ubesværet, som du altid gjorde.
Brug ikke nogen anden tone, anlæg ikke nogen højtidig eller sorgfuld mine.
Le som vi altid lo af de ting, der morede os begge.
Vær munter, smil, tænk på mig, bed for mig.
Lad mit navn være lige så dagligdags, som der var, lad det blive udtalt uden anspændelse, uden den mindste skygge over sig.
Livet har lige megen betydning, som det altid har haft.
Det er det samme, som det altid har været, der er ubrudt sammenhæng.
Hvorfor skulle jeg være ude af sind, fordi jeg er ude af syne.
Jeg venter på dig, i mellemtiden, et eller andet sted lige i nærheden, lige rundt om hjørnet.
Alt er vel.

DENNIS’ SØSTER OG JEG havde skrevet lidt ned som vi gerne ville sige om Dennis. Men ingen af os var i stand til at stå op og sige dem, så det fik bededamen til:

Dennis der findes mange ord i verden, men der findes ingen som kan beskrive dig helt rigtig.

Du havde en meget svær start på liver, men du var en sej og stærk dregn og klarede det.

Du voksede op og blev en meget kærlig, dejlig stor og stræk dreng/mand.

Du var aldrig bange for at give knus og kram. Du var altid klar til at hjælpe, hvis der var nogen der havde brug for dig.

Du var ligeglad med hvad andre mente om dig og alligevel havde du ingen fordomme over andre.

Du var en ener, du var dig selv. Der findes ingen som dig.

Du havde planlagt dit liv langt ud i fremtiden, med uddannelse og din musik, men desværre vil skæbnen noget andet med dig.
Du er nu hos din mormor.

Vi elsker dig og vil savne dit smildende ansigt.

Hvil i fred
mor og søster

DETTE BREV LÅ VED VORES DØR til lejligheden.
Det er fra en af hans kammerater.
Da Dennis søster læste det syntes hun at det passe bare så godt på hvordan vi også opfattede Dennis og det var så godt at det skulle læses op til mindehøjtidigheden, og det fik vi så bededamen til:

Kære Dennis Familie
Jeg er en dreng fra Dennis skole, og det vi har hørt er jo utænkeligt. Tænk at sådan noget kunne ske? Det er helt uvirkeligt. Jeg har kendt Dennis lige siden han kom til Vinding Skole. Jeg har gået i klasse med ham i tre år, men her i niende, kom vi i hver vores klasse. Dan han kom i sjette klasse gik der ikke langt tid inden han faldt til, fordi at man kunne snakke med ham om alt.
Der gik ikke mere en to-tre uger før nogle af drengene fra klassen blev inviteret ned, for at spise ved hans fars pizzasted, og der var jeg iblandt. Det var en sjov dag/aften. Senere begyndte Dennis og jeg at være sammen. Jeg var nede i jeres nye lejlighed i Vedelsgade et par gange. Han var også hjemme ved mig engang, hvor min mor, syntes det var sjovt at Dennis havde sådan en stor sko.
Dennis og jeg snakkede meget sammen de tre år, hvor vi i klasse sammen. Vi snakkede om meget. Han var sjov, når han kunne efterabe alle de store komikere, der havde været i tv aftenen før.
Jeg spillede fodbold oppe i Vinding, dengang ham kom. Jeg spillede for han morfar Harry. Dennis begyndte også at spille fodbold i Vinding, og vi kom på samme hold. Det skal ikke være nogen hemmelighed at Dennis altid har været god til at sige sin mening.
Jeg husker tydeligt engnag til træning, hvor han var lidt sur, og hvor vi så skulle lave en øvelse. Han lavede den så forkert, og da Harry så sagde det til ham, at han ikke skulle gøre sådan, blev Dennis rigtig sur og gik, idet han gik råbte han til Harry “Jeg gider ikke høre på dig, din gamle senie nar” Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Men Dennis var en god fodboldspiloler!
Hver gang vi havde spillet en kamp færdig, tog Dennis altid sin trøje af og gik med den i hånden, over til der hvor vi skulle klæde om. Og det lige meget om det var snevejr.
Dennis og jeg spillede begge på anden holdet, men en dag kom Dennis på første holdet, fordi han var så god. Første holdet skulle altid til Holland i påsken, der skulle Denhis også med!
Jeg skulle rigtig ikke have væred med, men jeg blev spurgt om ikke jeg ville med, fordi de manglede nogle folk. Så jeg kom med. Vi havde en rigtig god tur derned, og vi hyggede os alle sammen. På vej hjem i bussen, var vi alle trætte, men vi kunne ikke sidde op og sove ordentligt.
Dennis og jeg fik så den ide, at vi kunne da bare ligge på gulvet i bussen og sove! Så det gjorde vi.
Dennis var en af to i klassen, der valgte ikke at blive konfirmeret, fordi Dennis valgte sin helt egen stil, og det syntes jeg var lidt sejt! Hver gang vi kom fra præst, og gik ind i klassen sad Dennis ALTID og spise roulade med marcipansmag. jeg vil så også give ham tet i,m at det smager rigtig godt, så derfor sidder jeg og spiser et stykke lige nu. Jeg tror fakrisk godt at Dennis kunne leve af Dr. Pepper, chips og roulade. Dennis var en god dreng i skolen. Han fik altid gode karakterer. Men det jeg syntes var så snyd, var at han kunne gå i gang med en stil søndag nat kl 01.00 også aflevere den næste dag, og stadigvæk få 10 for den! Det eneste der var galt med Dennis i skolenn, var at de dage hvor vi skulle møde sent, kunne han godt komme 5 min for sent ti timen! Det kunne vi godt grine lidt af.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, fordi nu er det bare forbi? Ikke flere sjove oplevelser!
Kan slet ikke holde ud at tænke på det. Det kan godt være, at vi ikke snakkede så meget sammen, som vi havde gjort, men derfor vil han stadig være min ven! Jeg tror stadig han ville være manges ven, fordi han altid forstod en! Fordi han altid kunne tage sig af en. Bare fordi han var en sand ven! Der er RIGTIG RIGTIG mange der kommer til at savne ham, for den person han nu var.
Dennis havde nemlig mange venner! Jeg kommer til at savne ham i hverdagen, fordi han altid var inde i vore hold rum og spille bordtennis, bordfodbold og billiard. Der havde vi det alle sammen sjovt, fordi vi alle var sammen i fællesskab. Dennis var en rigtig god dreng, og det vil han stadig være, selvom et ikker er på jorden.

Dennis! Vi kommer alle til at savne en ven som dig. En ven som dig findes sjældent

Hilsebn Mathias Becker, Dennis ven siden år 2004 til 5/3-2008

P.s.
Håber I kan leve med jeres søn/brors død, for det må virkelig være svært at miste en, der er så tæt på familien. Jeg håber bare I er ligså stærke som Dennis var, for så skal I nok klare den.
Det er jeg sikker på.
Hvis i har brug for hjælp på en eller anden måde, vil jeg meget gerne hjælpe!

DENNE TALE HOLDT HANS KLASSELÆRER Per Mønsted, Vinding Skole, til mindehøjtidigheden

Vi på Vinding Skole – elever, lærer og forældre er meget berørte af Dennis´pludselige bortgang, – og det store tomrum som denne efterlader.
Og jeg ved, at fra mange hjem går der mange tanker til Dennis og hans familie.
Dennis var meget opmærksom på alt, hvad der foregik omkring ham, og i forhold til dette var han en meget reflekterende og tænksom dreng, og dette gjaldt både der,m der skete i fritidslivet, blandt venner og i skolen, – hvor han var dygtig, intelligent og klog på livet.
Vi ved, at Dennis var en stræk dreng, der havde haft modgang i livet, men som havde formået at overvinde og tilmed komme styrket ud af disse problemstillinger.
Og Dennis var god til selv at brygge denne erfaring – og give den videre til andre.
Denis var en kammerat – en ven, som var afholdt på grund af sin oprigtighed, åbenhed og ærlighed, og han turde sætte ord på sine tanker, – han havde sine meningers mod.
Dennis var rar og venlig – aldrig onskabafuld.
Han havde stor respekt for forskellighed, som han sp som en styrke og bl.a. defor var han denne gode kammerat, hvis dør altid stod åben, og jeg ved, at mange var glade for dette, – for di Dennis var god til at lyte og snakke om det væsentlige i livet.
Dennis var et spændende menneske at tale med, han var en ung mand, som var bevidst om de drømme og ønsker, han havde til livet.
– men at skulle udleve disse, sådan blev det ikke for Dennis
Jeg vil slutte af med at citere et kinesisk digt:

Han tog sit lys
og begav sig ind i et andet rum
som jeg ikke kan finde
Men på grundaf al den lykke
han efterlod
ved jeg – at han var her

DETTE ER DEN TALE SOM DENNIS’ VEN JACOB stod op og holdt for ham. Syntes det er kanon flot at han turde gøre det:

Dennis Pedersen

I dag er en trist og svær dag, for os alle.

Dennis var en god kammerat, som alle holdt af.

Han var klog, og havde sin helt egen mening om tingende.

Dennis var en af mine bedste vener, en rigtig god ven som altid var der for mig.

Dennis var en, man 100% kunne stole på

Jeg har kun haft gode minder med Dennis, for han havde evnen til, at gøre alle gårlige dage, til gode dage.

Han har altid kigget lige på alle, for han respekterede alle.

Han var åben, og man lærte ham hurtig , at kende.

Hans viden om musik, var stor. Han var dygtig til at synge og skrive sange.

En god elev. som var rigtig dygtig i skolen.

Du vil altid være i vores hjerter.

Jeg savner ham, hvert sekund og jeg ved i har det på samme måde.

Farvel min ven, Hvil i fred.
Jacob Gravesen