Brev til mor og far fra din sygeplejerske Charlotte Rasmussen.

Kære Janni og Lars.
Jeg kan ikke finde ord der er store nok til at beskrive min dybe medfølelse for jer og jeres to piger.
Det gør mig så ondt at jeres dejlige søn og lillebror Damian ikke er her mere.
Han var vores allesammens lille fighter, som så glat og nemt kom gennem de første kritiske uger. Han var så stærk og viste os han ville livet. Hvor er livet til gengæld alt for uretfærdigt når han sammen med os alle var nået så langt og så skulle det alligevel ikke være….
Jeg ved i sidder med en smerte så stor at den næsten ikke er til at bære, og tro mig vi er alle meget berørte af Damian’s død og mine tanker er hos ham og jer.
I havde den dejligste søn, og jeg har været så heldig at få lov at følge ham (og jer) fra han blev født og til nu. I skal vide jeg har nydt at passe ham og kom til at holde meget af ham. Jeg har haft mange dejlige stille stunder (ikke mindst i nattevagterne) hvor jeg har nydt at være omkring Damian. Og han har holdt min finger fast når han lige syntes jeg skulle blive et minut længere. Endnu flere dejlige stunder har i haft med jeres søn og de minder mister man heldigvis ikke. Og ikke mindst vores telefonsamtaler Janni. Hvor var det hyggeligt hver morgen når du ringede ind og hørte til ham. Jeg ved der ikke er nogen trøst der er stor nok, når livet bare gør så ondt.
Damian’s alt for korte liv har givet jer nogle dejlige minder som jeg håber i en dag kan tænke på med et lille smil, selvom det lige nu synes uoverskueligt. Jeg vil gemme mit største knus til jer, til vi ses om ca 1 måned til samtale.
Indtil da, pas rigtig godt på hinanden.

Mine allerstørste knus og tanker, til jer alle fire
Charlotte.

Mindeinformation

  • Født: 24/09/2008
  • Død: 13/10/2008
  • Fødeby: Aalborg
  • Mors navn: Janni
  • Fars navn: Lars

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Seneste lys

  • fredag d.08/12Kæreste Kenneth lille skat lige et...

  • søndag d.09/07Kæreste Kenneth lille skat lige et...

  • lørdag d.13/05❤️ Kæreste nevø Du skal lige...

Tænd et lys Se alle lys

Næste mærkedag

    Del dette minde

    Fortæl andre om mindet for Damian Christensen.


    Mindet.dk hoej.dk a/s cvr 29192715 Borupvang 3 2750 Ballerup Tlf. 9674 6200 Facebook Send mail